Danmarks eneste EDM-Festival kommer i 2020 – Aairport Festival

Udgivet

Med store brag, tung baslyd og tårnhøje flammer starter en af teaser-videoerne om den festival, som for første gang ser dagens lys, eller nærmere vinternattens mørke, når dørene til Aairport Festival åbnes i januar i 2020 i Aalborg.

På mange måder en unik festival

I Danmark er der på nuværende tidspunkt ikke en festival, der udelukkende har Electronic Dance Music (EDM) på plakaten. Ofte er EDM et indslag på festivaler, da det er båret af den rytmiske musik, men eftersom Aairport kun leverer EDM, så kan scenerne indrettes med et væsentligt større lys, laser og pyro show. Det er noget, som Danmark aldrig har haft i denne skala før.

Kresten Thomsen, som er CEO for Aairport Festival, forklarer, hvor idéen med lige netop denne type festival kommer fra:

”Inspirationen kommer fra Mysteryland, Electric Love, Parookaville, Defon 1 m.fl., som på få år er vokset til Roskilde Festival størrelse. Det bør vi simpelthen have i Skandinavien. Derudover er der et ret stort publikum til stilarter, som overhovedet ikke er repræsenteret i Skandinavien, herunder HardStyle, som er virkelig stort syd for grænsen.”

Festivalen skiller sig også ud fra de typiske festivaler ved, at den afholdes i januar. Derfor kan man kategorisere den som værende en decideret vinterfestival, der nok skal bidrage med lys og farver i den ellers til tider lidt triste og kolde måned.

En festival med sin egen destination

Som navnet Aairport Festival også antyder, så har festivalen et tema, der drejer sig om lufthavn. Lufthavnstemaet er gennemgående, så festivalen hvert år rejser til en ny destination. På den måde kan man bringe verden til Aalborg i stedet for at rejse ud i verden. Hvor destinationen bliver i 2020 vides ikke endnu, men Aairport Festival lover at gå all-in, og derfor kan de besøgende godt forvente en helt exceptionel oplevelse.

Men allerede nu er mange af kunsterne blevet offentliggjort med blandet andet Martin Jensen (DK), Kato (DK) og Salvatore Ganacci (SE). Samtidig er Q-Dance blevet lanceret, som aldrig har været i Skandinavien før, og hertil kommer et line-up på 10 kunstnere, som blandt andet indebærer Zatox (IT), Noisecontrollers (NL) og Ran-D (NL). Hvis man ikke ved, hvad Q-Dance går ud på, så kan man få smugkig på det i videoen længere nede i artiklen.

Det bliver ikke sidste gang, at Aairport Festival lander i Danmark

Der er uden tvivl planer om, at Aairport Festival ikke skal være et engangsshow i Danmark. Kresten Thomsen fortæller:

Aairport Festival vender tilbage hvert år i januar, og dertil kommer en række mindre koncerter i løbet af året, hvor vi får en ny skala for afvikling af store arrangementer i Nordjylland.”

Der er altså ved at blive lagt god bund for et helt nyt koncept af musikfestival i Danmark, og det har bestemt også en interesse i udlandet. I år forventer festivalen, at 75% af de besøgende er fra Danmark og 25% fra udlandet, men samtidig er der udsigter til, at der hen over årene bliver en 50/50 fordeling, da der er EDM stilarter, som ingen andre festivaler har.

Skaf dit boarding pass til Aairport Festival

Festivalen bliver afholdt d. 17. og 18. januar 2020 i Gigantium i Aalborg, og du kan nu få fingrene i dit bording pass til denne særlige oplevelse:

[fusion_button link=”https://www.billetlugen.dk/campaign/aairportfestival/” text_transform=”” title=”” target=”_self” link_attributes=”” alignment=”center” modal=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” color=”blue” button_gradient_top_color=”” button_gradient_bottom_color=”” button_gradient_top_color_hover=”” button_gradient_bottom_color_hover=”” accent_color=”” accent_hover_color=”” type=”” bevel_color=”” border_width=”” size=”” stretch=”default” shape=”” icon=”fa-ticket-alt fas” icon_position=”right” icon_divider=”no” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]Aairport Festival[/fusion_button]

Q-Dance Take Over Trailer:

 

Skrevet af
Peter Vilstrup
Sales Coordinator hos Billetlugen