Eventim Scandinavia udvider teamet og byder Ane Fenge velkommen som Operations Director. Hun bliver samtidig en del af ledelsesteamet.
Ane Fenge kommer fra en rolle som Senior Manager, Digital Products & Data i DR Koncerthuset. Her har hun haft ansvaret for digitale produkter, og har bl.a. arbejdet med Eventims INHOUSE-system i flere år.
Ane Fenge har 20 års erfaring indenfor oplevelsesindustrien, der udover DR Koncerthuset tæller Tivoli og for år tilbage var hun Product Manager hos Billetlugen. Så vi siger ”velkommen hjem”.
”Med ansættelsen af Ane styrker vi vores ledelseskapacitet og udviklingsfokus i vores driftsafdelinger. Vi er utrolig glade for at have fået Ane med ombord, og der er ingen tvivl om, at hun kan bidrage med tung erfaring og vigtige kompetencer til vores organisation og kunderelationer,” siger Jens B. Arnesen, CEO Eventim Scandinavia.
Tillid og nærvær
I stillingen som Operation Director får Ane Fenge bl.a. ansvaret for kundeservice, support, Client Succes, CPM og operations management.

”Jeg glæder mig til at være en del af ledelsen og hjælpe med at skabe klare strukturer, stærkere samarbejder og en skalerbar driftsstruktur, der kan understøtte Eventim Scandinavias fortsatte vækst. For mig er det vigtigt med tillid og nærvær, og jeg har altid fokus på at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig set og hørt, samtidig med at vi skaber stærke resultater sammen,” siger Ane Fenge.



