Hos Billetlugen oplever vi stor kundetilgang og søger derfor en dygtig kollega til vores supportteam i København.

Om stillingen

Brænder du for kultur, events og oplevelser? Har du flair for tekniske løsninger? Og er du glad for udfordringer med at holde oplæg, workshops og træning i brug af billetsystemets mange features? Så er du måske vores nye kollega!

Billetlugen er en del af Eventim Scandinavia, som er en førende billetudbyder med hovedkontor i København og lokale kontorer i Stockholm og Oslo. Vi er ca. 50 ansatte i Eventim Scandinavia, og som vores nye Business Consultant bliver du en del af et motiveret og ambitiøst skandinavisk supportteam med syv passionerede kollegaer, der hjælper hinanden og kunderne med at opnå de bedste resultater.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling, hvor din primære opgave er at supportere de danske arrangører inden for kulturlivet, men også være i stand til at hjælpe på tværs af teamet. Du bliver en del af et team, som arbejder med nogle af vores mest omfattende og avancerede systemløsninger.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Sammen med salgsteamet vil du holde oplæg og demonstrere billetsystemets mange muligheder. Du vil undervise vores kunder i brugen af systemerne samt yde support i den løbende brug af systemet.

I forbindelse med blandt andet møder og workshops kan rejser forekomme – både i Danmark, men også i Skandinavien.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra underholdnings- eller billetbranchen. Gerne et par års erfaring fra netop systemsupport, uddannelse og/eller brug af tekniske løsninger.
  • Du har relevant erhvervserfaring inden for fx SaaS eller andre softwareløsninger med gode resultater.
  • Du har en stærk forståelse for it-systemer.
  • Du kan lide at arbejde med tal og analysere data.
  • Du er proaktiv og ambitiøs, hvilket er afgørende faktorer for at opnå succes i stillingen.
  • Du er serviceminded og har evnen til at opbygge stærke, langvarige relationer.
  • Du trives med en proaktiv kundedialog og kan sætte dig ind i dine kunders behov.
  • Du arbejder målrettet og ansvarligt og er i stand til selvstændigt at styre dine egne projekter.
  • Du arbejder struktureret og har et højt drive.
  • Du er vant til at have mange bolde i luften, men har øje for detaljen.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk og kendskab til de skandinaviske sprog.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling i et stimulerende og godt arbejdsmiljø.
  • Varierede og udfordrende arbejdsopgaver, hvor det kræver høj faglig kompetence.
  • Løn efter aftale.
  • God pensionsordning.

Om Eventim

Vi er en del af CTS Eventim, der er Europas største billet- og live underholdningsselskab med over 3.000 ansatte og kontorer i mere end 25 lande. Selskabet er noteret på den tyske børs, og havde i 2019 en omsætning på 650 mio. euro.

Eventim har solgt billetter til nogle af verdens mest højtprofilerede begivenheder, herunder vinter- OL 2006 i Torino, sochi 2014 og Sommer-OL i Rio 2016. Vores kunder i Danmark og Skandinavien er nogle af de største kulturhuse og arrangører inden for liveunderholdning.

Arbejdssted: Carlsberg Byen, Bryggernes Plads 17, København.

Ansøgning: Evt. spørgsmål og motiveret ansøgning med CV bedes sendt til Teamlead Trine Brenna på trine.brenna@eventim.no med emne ”Ansøgning Business Consultant”.

Er du interesseret, og matcher dine kvalifikationer ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig hurtigst muligt og gerne inden den 31. januar 2022.