Elsker du at hjælpe mennesker, og trives du i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens? Så er det måske dig, vi leder efter til vores kundeserviceteam hos Billetlugen.
Hos os bliver du en del af et lille, tæt team på fem kollegaer, der hver dag hjælper billetkøbere i Danmark, Sverige og Norge. Vi sidder i hjertet af Carlsberg Byen, hvor stemningen er uformel, samarbejdet er stærkt, og hvor vi faktisk godt kan lide at gå på arbejde.
Arbejdsopgaver:
- Besvare kundehenvendelser på telefon, mail og chat
- Hjælpe med billetsalg til alt fra koncerter og musicals til festivaler og sport
- Give en hånd med til events, hvor vi har onsite helpdesk
- Støtte andre afdelinger med lettere administration
Hvem vi leder efter:
Du er nysgerrig på mennesker, kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt – og du kan begå dig på dansk og engelsk. Hvis du også kan tale svensk eller norsk, er det helt klart en bonus.
Hos os får du:
- En arbejdsuge på 37 timer med plads til grin og gode snakke
- Frivillig frokostordning, frisk frugt, kaffe/te/danskvand ad libitum
- Massageordning, sundhedsforsikring og pensionsordning
- Et socialt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden – også når der er travlt
Vi leder efter en ny kollega, der kan starte snarest, men vi venter gerne på den rigtige.
Er du klar til at blive en del af et sted, hvor vi både tager vores arbejde og hinanden seriøst – uden at glemme humoren?
Så send din ansøgning til HR Manager Jennifer Christensen på [email protected].







Om Billetlugen
Billetlugen er placeret i København midt i Carlsberg Byen.
Vi er en del af Eventim, der er Europas førende billet- og liveunderholdningsselskab med aktiviteter i 26 lande. Eventim distribuerer årligt over 250 millioner billetter og står bag nogle af de største festivaler i Europa, herunder belgiske Tomorrowland, britiske Glastonbury og tyske Rock am Ring.
Billetlugen er hovedkontor for Eventim Scandinavia, og vi arbejder tæt sammen med vores norske og svenske kollegaer og ikke mindst hovedkontoret i Tyskland.




