Danskerne har stor lyst til at opleve kulturen denne sommer – og gerne på nye måder

Udgivet

En ny undersøgelse viser, at danskerne er klar til at stille deres kulturlyst, og at de forventer at gøre brug af sommerens kulturtilbud. Samtidig er der stor interesse for at opleve kulturen på nye måder.

Danskerne er klar til at indtage tage til koncerter, gå i teatret, biografen eller på museum i løbet af sommeren. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Billetlugen blandt 1.017 kulturkunder. Ifølge undersøgelsen har 76 procent udtrykt, at de vil gøre brug af kulturtilbud denne sommer.

Danskerne er nu klar til større arrangementer

Fra 1. juli 2021 bliver det maksimalt antal deltagere til udendørs arrangementer hævet fra de nuværende 2.000 til 5.000. Denne aftale matcher danskernes lyst til at deltage i større arrangementer. Ifølge undersøgelsen, føler danskerne, at de er klar til at deltage i større arrangementer, særligt de udendørs.
31 procent af de adspurgte svarer, at de har lyst til at deltage i et udendørsarrangement med mere end 5.000 deltagere, mens 20 procent af dem ikke har nogen øvre grænse for antal deltagere til udendørs arrangementer. Undersøgelsen viser også, at 67 procent er trygge ved at deltage i udendørsarrangementer med mere end 1.000 deltagere. Hos Danske Koncert- og Kulturhuse glæder man sig til, at der bliver åbnet mere op:

“Undersøgelsen bekræfter, at publikum har savnet kulturoplevelserne. For langt de flestes vedkommende er de klar til at vende tilbage, og i takt med at publikum nu bliver færdigvaccineret, får vi de sidste med. Vi glæder os til at tage imod, og sørger naturligvis for, at det er trygt og sikkert at gå til arrangementer i vores huse”, siger Jesper Bay, direktør for brancheforeningen Danske Koncert- og Kulturhuse (DKK).

Åbenhed over for nye kulturoplevelser

En fjerdedel af danskerne er klar til at udforske nye kulturelle områder ift. hvad de plejer. Særligt de yngste og ældste er nysgerrige efter at udvide deres kulturelle univers denne sommer, viser undersøgelsen.

”Undersøgelsen viser, at de danske kulturgæster har stor lyst til at prøve kulturoplevelser i nye formater og på nye steder. Det synes vi er meget positivt, og vi kan se, at mange af vores samarbejdspartnere imødekommer denne interesse med arrangementer i nye omgivelser denne sommer.” siger administrerende direktør i Billetlugen, Jens B. Arnesen.

Lysten til at prøve nye genrer og steder denne sommer, hænger sammen med danskernes tillid til at det er trygt at deltage i kulturelle oplevelse, så længe myndighedernes retningslinjer følges. Kun 10 % vil først deltage, når alle restriktioner er fjernet. Prisen påvirker naturligt nok lysten til at gå ud, men næsten lige så vigtigt er det, at der er et interessant udbud af kulturoplevelser i det geografiske nærområder.

 

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er lavet af YouGov for Billetlugen. Der er i alt gennemført 1.017 interviews med danskere i alderen 18+ år i perioden 4. – 7. juni 2021. Skemaet er udsendt via e-mail til YouGovs internetpanel.

Hvis du er interesseret i at læse hele analysen, så kontakt os her:

[fusion_button link=”https://billetlugenb2b.dk/kontakt/” text_transform=”” title=”” target=”_self” link_attributes=”” alignment_medium=”” alignment_small=”” alignment=”center” modal=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” sticky_display=”normal,sticky” class=”” id=”” color=”default” button_gradient_top_color=”” button_gradient_bottom_color=”” button_gradient_top_color_hover=”” button_gradient_bottom_color_hover=”” accent_color=”” accent_hover_color=”” type=”” bevel_color=”” border_width=”” border_radius=”” border_color=”” border_hover_color=”” size=”” stretch=”default” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” icon=”” icon_position=”left” icon_divider=”no” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]Kontakt[/fusion_button]