Eventim er officiel partner ved EM i håndbold 2026: Flot start på billetsalget

Udgivet

Men's EHF EURO 2026

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) og CTS Eventim har åbnet for billetsalget til EM i håndbold for mænd 2026. Og der er allerede rift om billetterne. Alene i Danmark er der i presale blevet solgt 25.000 billetter.

”Den store interesse for kampene i Danmark med flere end 25.000 solgte billetter i presale, understreger den entusiasme og passion, som håndboldfans bringer til arenaerne og som vil gøre mændenes EHF EURO 2026 til en uforglemmelig oplevelse,” siger Jan Kampman, præsident for Dansk Håndbold.

EM er planlagt til at finde sted 15. januar til 1. februar 2026, hvor Danmark deler værtskabet med Norge og Sverige.

Tre værtsnationer, én billetløsning

Eventim har omfattende erfaring med håndtering af store sportsbegivenheder, og det er ikke første gang, at Eventim er partner ved EM i håndbold – og det bliver heller ikke sidste gang. EHF og Eventim har nemlig forlænget deres strategiske partnerskab, hvilket sikrer, at Eventim også er officiel billetpartner ved europamesterskaberne i 2028.

“Vores langsigtede partnerskab med CTS EVENTIM gør, at vi kan levere en samlet billetløsning på tværs af vores mesterskaber. Samarbejdet imødeser en central udfordring og gør det muligt at løfte ​​et samlet billetsystem på tværs af flere værtslande. Det sikrer, at fans oplever problemfri adgang og enestående underholdning, der viser det bedste af, hvad europæisk håndbold har at byde på,” siger Martin Hausleitner, generalsekretær, European Handball Federation (EHF).  

Danske håndholdfans

Høj ydeevne

Eventims avancerede billetinfrastruktur er kendt for sin høje ydeevne, innovative funktioner og evnen til at håndtere store begivenheder. Med et fælles billetsystem på tværs af grænserne er fanoplevelsen i højsædet for 2026-turneringen.

”Vi glæder os til at facilitere en problemfri billetkøbsproces på tværs af værtslandene.  Vores avancerede billetinfrastruktur sikrer ikke bare nem og bekvem adgang for alle fans, men er også med til at højne den overordnede oplevelse,” siger Jens B. Arnesen, CEO, EVENTIM Scandinavia.

EM i håndbold for mænd 2026 forventes at tiltrække hundredtusindvis af fans og byder på 65 kampe over 18 dage i de tre lande.