Billetpakker kan øge din indtægt som arrangør samtidig med, at du opbygger en loyal fanbase. Ved at kombinere billetter til flere spændende og relevante events i én pakke, skaber du merværdi for dine kunder – samtidig med, at det bliver nemmere at planlægge og markedsføre. En win-win-situation for både arrangør og publikum.
Nu er det muligt at sælge billetpakker i Billetlugen.Light
Med Billetlugen.Light kan du som arrangør samle op til 30 events i én pakke. Du kan vælge mellem faste pakker og/eller fleksible pakker, alt efter behov. Derudover kan du vælge mellem de tilgængelige priskategorier, som fx en VIP-pakke. Der er mange muligheder, så du kan vælge en løsning, der passer præcist til dit publikum.

Pakker er perfekte for arrangører, der har flere events over en periode, eller som ønsker at opbygge loyalitet blandt deres publikum. Måske har du en festival, hvor du ønsker at kombinere dags- eller weekendbilletter, en sportsklub med billetter til hele sæsonen, eller et teater, hvor du ønsker at tilbyde et årskort? Pakker gør det nemt for dig som arrangør at samle oplevelserne og giver publikum en god grund til at komme tilbage igen og igen.
Faste eller fleksible pakker – du bestemmer
Du kan fx tilbyde en fast billetpakke, hvor billetkøberen får en billet til hver af de specifikke events, der er inkluderet i pakken. Der er ingen valgmuligheder for kunden – pakkens indhold er fastsat på forhånd og bestemt af dig som arrangør. Faste pakker er ideelle til faste events i en sæson eller events, der har en bestemt rækkefølge, fx en festival. Letforståeligt og forudsigeligt, men giver mindre kontrol til kunden.
Det er også muligt at tilbyde fleksible billetpakker, hvor billetkøberen frit kan vælge mellem et udvalg af events. Dette giver en mere skræddersyet oplevelse og er perfekt for kunder, der ønsker at planlægge deres egen oplevelse, tilpasse den til deres kalender eller efter deres interesser. Som arrangør kan du oprette så mange events, som du ønsker, og du kan selv bestemme, hvor mange events, der skal købes billet til for at opnå mængderabat. Det er også muligt at definere et eller flere arrangementer, der skal inkluderes i pakken.
Hvis et event udløber, er det ikke længere synligt i pakken. Pakken kan stadig købes, så længe opsætningen opfylder kravet om antal events i pakken. For eksempel: Pakken indeholder 5 events, og billetkøberen skal vælge 4 events. Hvis 2 events derefter udløber, og der ikke længere er 5, men kun 3 events i pakken, kan pakken ikke længere købes.
Fuld kontrol over kapaciteten – undgå overbooking med billetpakker
Med billetpakker kan du altid være sikker på, at kapaciteten for hvert event er korrekt. Billetsystemet sørger for at trække billetter fra de respektive events, så du undgår overbooking. Dette giver dig fuld kontrol over de tilgængelige pladser til enhver tid. Nemmere for dig – og lettere for kunderne.
Fordele ved at sælge billetpakker
- Øget indtjening: Pakkeløsninger får ofte folk til at købe mere, end hvis de kun kan købe enkeltbilletter.
- Loyalitet: Når folk køber billetter til flere arrangementer på én gang, knytter de sig tættere til dig som arrangør – og kommer gerne tilbage gang på gang.
- Udsolgte sale: Mindre populære events får et løft, når de pakkes sammen med publikumsfavoritterne.
- Markedsføring: At samle flere events i én pakke giver dig en stærk salgsfortælling – fx et “Sæsonpas”.
- Større deltagelse: Når billetterne allerede er købt, er der langt større chance for, at folk rent faktisk møder op.
****
Ønsker du at komme i gang med dit billetsalg, udforske muligheder med en ny leverandør, eller har du nogle spørgsmål, så ræk endelig ud.
Kontakt os, så vender vi hurtigt tilbage.