Store oplevelser i vente for danske musicalfans

Udgivet

Der er store oplevelser i vente for danske musicalfans. Både i form af en sand publikumsfavorit, en evig klassiker og en helt ny jubilæumsforestilling. Hos Billetlugen er vi utroligt glade for at levere billetplatform, så musicalglade danskere nemt og sikkert kan købe billetter til en uforglemmelig oplevelse.

Her får du en forsmag på de musicals, der snart spiller for fuld musik på de danske scener. Billetsalget er allerede i gang, så det er nu, du skal sikre dig de allerbedste pladser.

Den Skaldede Frisør
Anmeldere og publikum elskede den, da musicalkomedien Den Skaldede Frisør fik premiere i 2020. Nu vender Susanne Bier og Thomas Helmigs musicalhit tilbage med det samme stjernehold. Castet tæller bl.a. Silas Holst, Maria Lucia, Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Xenia Lach Nielsen og mange flere.

Det bliver en både rørende og festlig oplevelse fyldt med skarp humor og den dejligste musik og dans.

Den Skaldede Frisør har premiere den 11. september 2022 i Scandic Falkoner.

Grease
Grease is the word! En af verdens mest populære og slidstærke musicalfænomener vender tilbage til Danmark i ny, spektakulær opsætning. Silas Holst og Neel Rønholt har hovedrollerne som Danny og Sandy og sammen med et supercast er de klar til at bringe den ikoniske musical til live på scenen.

Der venter publikum en deluxe-opsætning med både ny scenografi og ny koreografi, men selvfølgelig også et gensyn med de store hits som ”Summer Nights”, ”Hopelessly Devoted to You” og ”We Go Together”.

Grease har premiere den 9. marts 2023 i Scandic Falkoner.

Margrethe
Hele Danmarks dronning hyldes i en ny, storslået jubilæumsforestilling med nykomponeret musik og spektakulær scenekunst. Musicalen Margrethe tager publikum med på H.M. Dronning Margrethes livsrejse og følger i nedslag regentens 50 år på den danske trone.

Det er en gribende fortælling om skæbne, pligt, arv og et helt kongerige. Om Dronningens kærlighed til Danmark og danskernes kærlighed til hende.

Musicalen Margrethe kan opleves i Odeon fra den 17.-20. august 2023.

Skrevet af:
Signe Kogut
Marketing Coordinator
billetlugen.dk | eventim.no | eventim.se