Billetlugens Partnerskabsklub – et samarbejde, der gavner alle

Udgivet

Billetlugens Partnerskabsklub

Hos Billetlugen har vi over en længere periode arbejdet med at skabe en partnerskabsklub. Vi kontaktede en lang række frivillige foreninger, rabatsider, medlemsforeninger og virksomheder, med det formål at tilbyde deres medlemmer rabat på en lang række forskellige arrangementer, hvor vi står for billetsalget. Alt dette lykkedes, og i dag står vi med en veletableret partnerskabsklub.

Hvordan fungerer partnerskabsklubben?

Foreningerne deler disse tilbud med deres medlemmer og gennem lukkede links og egne rabatkoder, opnår medlemmerne rabatten. Herved kommer de forskellige arrangementer ud til en langt større målgruppe, som måske ikke var bekendt med arrangementerne, eller som lige står og mangler en god grund til at købe billetterne.

Partnerskabsklubben har opnået stor succes, og når i skrivende stund ud til ca. 2.500.000 danskere fordelt over hele landet.

Glæden ved denne partnerskabsklub er heldigvis også gensidig. Både vores arrangører og partnere, kan se fordelene ved dette samarbejde. Blandt vores partnere er fagforeningen Frie, og deres Udviklingskoordinator Michael Stokholm Rasmussen fortæller om samarbejdet:

”Hos fagforeningen Frie er vi rigtig glade for partnersamarbejdet med Billetlugen.dk. Samarbejdet betyder nemlig, at Frie kan tilbyde medlemmerne mulighed for at kunne vælge mellem et stort antal arrangementer for enhver smag i løbet af året – til nogle gode medlemspriser.”

Michael og de andre partnere modtager nye tilbud 1-2 gange om måneden, og herefter bestemmer de selv, hvordan arrangementerne skal deles ud til deres medlemmer – mange benytter interne login-sider eller nyhedsbreve. Vi er altid åbne for nye input og idéer fra alle vores partnere til samarbejdet og har på daglig basis kontakt med alle de involverede. Arrangementer varierer i høj grad – både i forhold til type og lokation, det er alt fra musicals i København til speedway i Vojens.

Er det så en helt lukket klub?

Vi er altid på udkig efter nye arrangører, som har lyst til at booste deres salg på en lidt anderledes facon og nye partnere, som gerne vil give deres medlemmer rabat på oplevelser og arrangementer over hele landet.

Er du, som arrangør, interesseret i at høre mere om, hvordan denne partnerskabsklub kan hjælpe dig, så send en mail til os på: [email protected]

Vil du gerne have din forening eller virksomhed med på modtagerlisten af tilbud og rabatter, så vil vi også meget gerne høre fra dig. Her kan du kontakte os ved at skrive til: [email protected]

****************