Det skal du vide om marketing i 2024 💡

Udgivet

Billetlugen marketing insights

Fra chatbots til forbedrede kundeoplevelser gennem social handel og personligt indhold – hvilke tendenser tror vi vil præge markedsføringen i 2024?

Kunstig intelligens – en værdifuld hjælper

Kunstig intelligens – også kendt som AI – har for alvor fundet sin plads i marketingverdenen, og chatbots er ingen undtagelse (bare rolig, denne tekst er 100% menneskeskrevet). En chatbot som ChatGPT kan fungere som en værdifuld marketingmakker, der bl.a. hjælper med at producere tekster til nyhedsbreve og sociale medier, kommer med ideer til nyt content og udfører målgruppeanalyser for at finde dine potentielle billetkøbere.
Denne form for automatisering kan forbedre effektiviteten og samtidig være tidsbesparende, hvilket giver dig mulighed for at fokusere mere på strategisk planlægning og interaktion med din målgruppe.

Bedre kundeoplevelser

Social commerce, eller social handel, der integrerer e-handel med sociale medieplatforme, udvikler sig hurtigt. Forbes estimerer, at væksten inden for social handel vil være tre gange hurtigere end traditionel handel inden 2025.
Traditionelt set har Facebook og Instagram været centrale sociale medieplatforme for virksomheder, men nu ser vi en tendens, hvor flere udforsker TikTok og Snapchat for at nå nye målgrupper. Det er en god idé at holde sig opdateret på platformenes udvikling og udnytte de nye funktioner tidligt – ikke mindst fordi disse platforme ofte belønner dem, der springer på funktionerne tidligt, med ekstra god rækkevidde og engagement.

Fokus på personligt indhold

Personligt indhold har længe været talk of town inden for marketing, og tendensen ser ud til at fortsætte. Personligt indhold kan opdeles i to kategorier: indhold, der er mere skræddersyet til den enkelte kunde (f.eks. anbefalinger eller annoncer baseret på remarketing), samt indhold, der siger mere om afsenderen end bare, hvad de sælger – lad kunden lære virksomheden bedre at kende. Dette gør kundeoplevelsen mere interessant og opleves som relevant, og øger dine chancer for at konvertere dine kunder samt opbygge gode relationer og loyalitet.

Nå nye målgrupper på TikTok og Snapchat

TikTok og Snapchat har cementeret deres plads som de foretrukne sociale medieplatforme hos den unge målgruppe, og alt peger på, at det fortsætter sådan i 2024. Hvis du arbejder med en målgruppe, bør du derfor være opmærksom på de to mediers potentiale.
Både TikTok og Snapchat åbner for et hav af kreativt indhold og muligheder for at nå en yngre målgruppe. Begge platforme giver dig mulighed for at skabe kreativt og anderledes indhold samt engagere målgruppen organisk. Mange virksomheder bruger platformene til at vise en afslappet, sjov eller anderledes side af virksomheden, og det er en unik mulighed for at være mere legende og kreative med hensyn til indholdsproduktion.

Influencer marketing – Brug andres netværk i din marketing

Influencer marketing bliver kun mere og mere populært, og det er der god grund til! Med influencer marketing kan du nemlig få relevante influencers til at promovere dit event i deres stærke netværk af følgere på sociale medier. Det sikrer dig ikke blot synlighed i en meget engageret målgruppe, men er også en personlig og kreativ promovering, der fremstår meget autentisk hos modtageren.
Når du inddrager influencers i markedsføringen af dine events, når du ud over dine egne følgere og kan introduceres til en helt ny målgruppe.

Hvis du vil vide mere om hvordan Billetlugens marketingbureau kan hjælpe dig, så kontakt os endelig på [email protected], og lad os tage en uforpligtende snak!